Saturday, April 27, 2024

ISRAEL BEORDRER PALÆSTINENSISK SNEDKER TIL AT LUKKE SIN FORRETNING I HEBRON – EN DEL AF EN PLAN

”Der bor 400-850 ultraortodokse illegale israelske bosættere i centrum af det israelsk besatte Hebron”
Antallet af bosættere er svingende i denne del af Hebron, fordi det delvist drejer sig om jødisk-amerikanske borgere fra Brooklyn i New York, der betragter det som en pilgrimsrejse i en periode at slå sig ned ved Ibrahim-moskéen eller Patriarkernes Grav, som den også kaldes. De optræder stærkt provokerende over for de palæstinensiske indbyggere i den gamle by (red)
Artikel i Middle East Monitor den 28/4 – oversat af Grethe Bille
Israelske besættelsesstyrker beordrede i dag ejeren af et palæstinensisk snedkeri i den gamle by i Hebron til at lukke sin forretning inden 9. maj, rapporteredes det i dag fra Wafa News Agency.
Direktøren for Hebron Reconstruction Committee, Imad Hamdan, udtalte til Wafa, at soldater stormede snedkeriet, ejet af Abdul Mahdi Abu Eisheh, greb forretningens nøgler og truede med at fjerne ham med magt, hvis han ikke forsvinder med sit udstyr og værktøj inden 9. maj.
Det sker, efter israelske bosættere sidste måned ødelagde fem palæstinensiske butikker i den gamle by i Hebron på den sydlige del af Vestbredden under fuld beskyttelse af israelske besættelsesstyrker.
Israelske bosætterangreb på palæstinensiske ejendomme er tiltaget i de senere år under besættelsesmagtens beskyttelse af angriberne og arrestationer af palæstinensere, som prøver at beskytte deres land. Imad tror, at dette er det første skridt på vejen til at overgive 70 palæstinensiske forretninger i den gamle by i Hebron til bosættere.
Samtidigt stiger antallet af israelske angreb på palæstinensere i Hebron i et forsøg på at sætte den oprindelige befolkning på gaden og give plads til illegale bosættelser. Byen Hebron har et anslået indbyggertal på 200.000 og ca. 40.000 palæstinensere bor i den gamle by.
Omkring 400-850 ultraortodokse, illegale israelske bosættere residerer også i centrum af byen; et yderligere antal på 8000 bosættere residerer i den illegale bosættelse Kiryat Arba i udkanten af Hebron.

Læs: Israel orders Palestinian carpenter to shut his business in Hebron

Kilde: Palæstinaorientering facebook-side

Related Articles

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

- Advertisement -spot_img

Latest Articles