Sunday, May 19, 2024

Knap 100.000 israelere protesterer mod Netanyahus reformplan

Demonstranter i Israel mener, at regeringens omstridte reformplaner vil undergrave landets retssystem.

Næsten 100.000 israelere har mandag været på gaden for at protestere mod regeringens planer om en reform af retssystemet.

Demonstranterne mener, at reformen vil undergrave landets retssystem og samle for meget magt hos de israelske parlamentsmedlemmer.

Flere medier har anslået, at antallet af demonstranter mandag var mellem 80.000 og 90.000. De deltagende viftede blandt andet med flag og bærer skilte med teksten ’Red Israels demokrati’ og ’Hele verden holder øje’.

Protesterne fandt sted foran Israels parlament, Knesset, i Jerusalem,

Knesset har taget hul på en længere proces med at vedtage reformen. Også inde i parlamentet gik bølgerne højt mandag. Her blev der blandt andet udvekslet ord som ’fascist’ og ’forræder’.

Premierminister Benjamin Netanyahu siger, at reformerne er nødvendige for at begrænse for stor magt til dommere. Kritikere mener omvendt, at reformen vil beskytte udemokratiske og korrupte politikere.

Israels præsident, Isaac Herzog, der primært har en ceremoniel rolle, opfordrede i en sjælden tv-tale søndag regeringen til at sætte arbejdet med det omstridte lovforslag på pause. Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Regeringens planer består blandt andet i at ændre loven, sådan at et flertal i parlamentet kan ændre en dom i højesteret. Desuden vil regeringen ændre sammensætningen af den komité, der udpeger dommere til højesteret.

Kritikere frygter også, at Netanyahu kan bruge ændringerne til egen gunst.

Der er i øjeblikket tre retssager imod ham om korruption. Der spekuleres i, at han måske kan komme ud af de juridiske problemer i ly af ændringerne.

ritzau

Related Articles

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

- Advertisement -spot_img

Latest Articles