Friday, April 26, 2024

Bekymring over voksende voldshandlinger mod palæstinensere, herunder kristne samfund og deres ejendomme i Jerusalem og Israel

Betlehems Venner følger udviklingen i Israel/Palæstina med stigende bekymring. Antallet af voldshandlinger fra israelske ekstremisters side er vokset voldsomt i de seneste måneder.

Bekymring over voksende voldshandlinger mod palæstinensere, herunder kristne samfund og deres ejendomme i Jerusalem og Israel

På fem uger er der rettet ikke mindre end fem angreb på kristne kirkers ejendom og personer, senest mod Gethsemane kirken og en biskop og præst, der fejrede gudstjeneste der den 19. marts. Både Det græsk-ortodokse Patriarkat i Jerusalem og Kirkernes Verdensråd har udtalt sig med stor bekymring om udviklingen og beder om, at lovovertræderne retsforfølges og kirkerne og de troende stilles under beskyttelse.

Det europæiske Global Kairos for Justice netværk har i anledning af det voksende antal voldshandlinger mod palæstinensere udfærdiget vedhæftede udtalelse og appel. Betlehems Venner i Danmark er knyttet til Global Kairos for Justice og understøtter denne fælles erklæring.

Betlehems Venner har rettet henvendelse følgende instanser i Danmark, idet vi appellerer til danske kirkefolk og politikere, om offentligt at tage afstand fra disse voldshandlinger og rette henvendelse til israelske myndigheder for at sikre, at kristne kan samles frit og under passende beskyttelse i deres kirker og menigheder og de hellige steder i Jerusalem og alle områder under israelsk kontrol.

  • Tænketank for forfulgte kristne
  • Den danske folkekirkes biskopper
  • Det mellemkirkelige Råd
  • Danske kirkers Råd
  • Dansk Missionsråd/Center for Kirkeligt Udviklingssamarbejde
  • Folkekirkens Nødhjælp
  • Udenrigsministeriet
  • Udenrigspolitisk udvalg
  • Udenrigspolitisk nævn
  • Kirkepolitisk udvalg

Kilder: Betlehems Venner hjemmeside

Related Articles

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

- Advertisement -spot_img

Latest Articles