For at vi aldrig glemmer….
Hverken den første eller sidste israelske massakre mod det palæstinensiske folk
I dag for præcis 39 år siden var den grumme nyhed endnu ikke nået ud til verden; en grim, blodig og en ægte gammeldags massakre var i fuld gang mod de palæstinensiske civile i de 2 palæstinensiske flygtningelejre Sabra og Shatila i Beirut (Libanon)
I hele 3 dage og 2 nætter tilskyndede og tillod den israelske besættelseshær deres allierede i de fascistiske libanesiske militser (Falangister) i at komme ind i de 2 flygtningelejre med den klare intention om at (rense lejrene)!
Det var/er i hvert fald den officielle israelske historiefortælling. Men som så meget andet fra den israelske side – så var/er det så langt fra sandheden som det overhovedet kan være;
Den israelske besættelseshær havde 3 måneder for inden invaderet Libanon og omringet Beirut, der blev bombet dag og nat i hele 78 lange og forfærdelige dage. Det hele endte med, at PLO forlod Beirut/Libanon med den garanti at INTET ondt ville ske for nogen palæstinensere i Beirut/Libanon og særligt i landets 12 palæstinensiske flygtningelejre.
Ydermere var der en klar OG underskrevet aftale med amerikanerne som garanter for, at den israelske hær IKKE ville få lov til at gå ind i Beirut.
MEN det gjorde den israelske hær under ledelse af daværende forsvars minister og senere premierminister af Israel Ariel Sharon.
Den 15. september rullede de israelske kampvogne og mandskabsvogne ind i den vestlige del af Beirut og omringede de 5 palæstinensiske flygtninge lejre i byen.
De 2 flygtningelejre Sabra og Shatla var blandt disse 5 lejre.
De palæstinensiske flygtningelejre var på det tidspunkt forsvarsløse efter, at PLO havde forladt Beirut som en del af den amerikanske garanteret aftale der indebar bl.a. at civile palæstinensere og libaneseres sikkerhed var garanteret.
Ariel Sharon blæste på ALLE aftaler. Mens USA med Reagan i spidsen så den anden vej.
Den israelske historie om massakren i Sabra og Shatila har nu i 39 år været; de kristne militser handlede imod ordrer fra Ariel Sharon om ikke at begå ”ulovligheder” i flygtningelejrene…men alene at skulle finde våben i lejrene!
INGEN i 39 år har villet tage sig af følgende utallige libanesiske og palæstinensiske vidneudsagn;
– at der VAR israelske soldater blandt den gruppe på ca. 500 mænd der i 3 dage massakrerede løs på de palæstinensiske (og en del shia muslimske libanesere) civile
– at Ariel Sharon befandt sig sammen med en gruppe af sine officerer i et kommando telt og holdt øje med ”operationen”, der foregik i de 2 lejre fra et højtliggende sted lige uden for lejrene – kendt for os der kender Beirut som ”den kuwaitiske ambassades rundkørsel”.
– at den israelske besættelseshær oplyste himlen over Sabra og Shatila med lysgranater i de 2 nætter som direkte hjælp til lejesoldaterne inde i Sabra og Shatila
Hvis vi ser bort fra en klassisk israelsk teaterforestilling i form af en ”undersøgelses kommission” i ugerne og månederne efter, der blot ”bebrejdede” Sharon for ”ikke at vide hvad der ville ske såfremt falangisterne var kommet ind i lejrene”…ja, så er INGEN nogensinde blevet retsforfulgt eller stillet til regnskab for drabene på ca. 2000 palæstinensiske børn, kvinder og mænd – og her er ikke medregnet de savnede som aldrig er blevet fundet eller deres skæbne blevet kendt for nogen (ca. 1200)
En af bagmændene sidder trygt i det libanesiske parlament og er Israels og USA’s bedste ven i Libanon – fortsat den dag i dag. Hans navn er Samir Jàja`a.
Vi er mange der husker de grufulde billeder vi vågnede op til den 18/19 september 1982 med lig af henrettede palæstinensiske kvinder, børn og mænd i lejrenes smalle gyder og som lå i bunker.
DET kan aldrig viskes væk og vil for evigt være indprentet i vores generations kollektive hukommelse.
Vi kender til i hvert fald 3 danskere med palæstinensisk baggrund der overlevede massakren.
Den ene slap med livet i behold som 7 årig efter, at hans mor gemte ham på dag 2 for massakren i vaskemaskinen (den gammeldags af slagsen hvor man puttede tøjet i oppefra) hvor han lå i 1½ døgn.
Han og storesøsteren var de eneste overlevende fra deres familie. 11 medlemmer af familien – mor, far, 5 søskende, mormor, en onkel og en faster mødte deres skæbne i de grufulde dage og nætter i september 1982.
Sabra og Shatila 16 – 18 september 1982. For at vi aldrig glemmer…
Sabra og Shatila – 39 år efter
