Friday, April 26, 2024

NEJ TIL ISRAELSKE VACCINER – NEJ TIL MEDICINSK APARTHEID.

Sig fra overfor Mettes planer og vis, at du ikke vil tage imod vacciner fra Israel ved at deltage i en mailstorm rettet mod Mette Frederiksen, sundhedsminister Magnus Heunicke, Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.

NEJ TIL ISRAELSKE VACCINER – NEJ TIL MEDICINSK APARTHEID.

BAGGRUND:
Torsdag er statsminister Mette Frederiksen taget på diplomatisk visit til Israel for at fremme det danske samarbejde med den israelske premierminister Benjamin Netanyahu og den østrigske kansler Sebastian Kurz. Begrundelsen for besøget er et ønske om tættere samarbejde i kampen mod COVID-19.
Forud for sit besøg har Mette Frederiksen meldt ud, at hun ønsker at købe Israels “overskydende” vacciner, samt at hun er åben for et dansk-israelsk samarbejde om opførelsen af en vaccinefabrik beliggende i Israel.
Israel er en besættelsesmagt. Dette faktum forpligter staten til at sikre ordentlige forhold for befolkningen i det besatte Palæstina, herunder grundlæggende rettigheder som adgang til vaccinationer under COVID-19. Dette blev fastslået af FN i januar 2021.
De vacciner, der ifølge Mette Frederiksen er i overskud, skal derfor ifølge både folkeretten og FN’s utallige opråb, gå til den palæstinensiske befolkning – der kun har modtaget 33.000 til en befolkning på 4,5 mio. mennesker. Hvis Mette Frederiksen vælger at indlede samarbejde med og købe vacciner fra Israel, legitimerer Danmark ikke blot den fortsatte besættelse af Palæstina, men bidrager ligeledes til Israels klokkeklare brud på Genève-Konventionen!
Set i lyset af de grove menneskeretslige overgreb, som Israel begår mod den palæstinensiske befolkning, er det moralsk forkasteligt at assistere Israel i sin fortsatte undertrykkelse og annektering af Palæstina ved at indlede et vaccine diplomatisk samarbejde med staten, der bedriver medicinsk apartheid.
Det er ikke blot globalt usolidarisk at rige lande som Danmark og Israel hamstrer vacciner under en global pandemi, men det er også grotesk, at Mette Frederiksen er villig til at udnytte Israels medicinske apartheid til at skaffe danskerne vacciner på bekostning af palæstinenserne. Sidst men ikke mindst er statsministeren med sin rejse med til at underminere international lov – det er ikke sådan, vi skal udvise “samfundssind”.
Resultatet af dette samarbejde vil være et umenneskeligt dilemma, som de vaccineparate danskere kommer til at stå i: Danskere, der vil sikres mod corona for deres eget helbreds skyld og/eller for at udvise “samfundssind” med Danmarks sårbare, vil blive tilbudt en vaccine fra apartheid-regimet i Israel, der egentlig skal gå til til palæstinensere, som lever i de besatte områder. Mette Frederiksen er gået alt for langt i kampen for vaccinerne!
Sig fra overfor Mettes planer og vis, at du ikke vil tage imod vacciner fra Israel ved at deltage i en mailstorm rettet mod Mette Frederiksen, sundhedsminister Magnus Heunicke, Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut. Vores forslag til et udkast har vi formuleret nedenfor.
Statsminister Mette Frederiksen: stm@stm.dk
Sundhedsminister Magnus Heunicke: sum@sum.dk
Sundhedsstyrelsen: sst@sst.dk
Statens Serum institut: serum@ssi.dk
____________________________________________________
Skabelon til protestbrev:
Kære ——-
I dag er Statsminister (Mette Frederiksen/ du) taget på diplomatisk besøg til Israel for at fremme samarbejdet med den israelske premierminister Benjamin Netanyahu og den østrigske kansler Sebastian Kurz. Danmark burde ikke have diplomatiske forbindelser med en stat, der bedriver medicinsk apartheid.
Forud for sit/dit besøg har Statsministeren både ytret et ønske om at købe Israels “overskydende” vacciner, og at Danmark kan blive medejer af en vaccinefabrik beliggende i Israel.
Israel har som besættelsesmagt under den fjerde Genève-konvention et ansvar for det besatte palæstinensiske folks vaccination og sundhedspleje. Men de palæstinensiske områder har kun modtaget 33.000 vacciner fra Israel – ikke meget for en befolkning på 4.5 mio. mennesker. Det på trods af at det palæstinensiske sundhedsministerium sidst i februar kunne meddele om 206.500 smittede med covid-19 (herunder raske/helbredte), hvilket blot er 5000 færre smittede end i Danmark pr. d. 2. februar. Dertil kommer at den palæstinensiske befolkning har meget begrænset adgang til basale sundhedsydelser, herunder hospitaler og rent vand, grundet israelsk besættelse og blokade samt den ulovlige separationsmur langs Vestbredden.
Det er ikke blot globalt usolidarisk, at rige lande som Danmark og Israel hamstrer vacciner under en global pandemi, men det er også grotesk, at Statsministeren er villig til at udnytte Israels medicinske apartheid til at skaffe danskerne vacciner på bekostning af palæstinenserne. Sidst men ikke mindst er Statsministeren med sin rejse med til at underminere international lov – det er ikke sådan, vi skal udvise “samfundssind”.
Vi siger nej til blåstempling af Israels medicinske apartheid og legitimering af brud på international lov. Vi ønsker ikke at tage palæstinensernes vacciner eller at støtte den fortsatte negligering af besættelsesmagten Israels brud på internationale forpligtelser!
Mvh. ——

Begivenhed: https://www.facebook.com/events/254979316096474

 

Related Articles

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

- Advertisement -spot_img

Latest Articles