Thursday, April 25, 2024

VON LEYENS UDSAGN: ”ISRAEL FIK ØRKENEN TIL AT BLOMSTRE” SKABER VREDE I PALÆSTINA

Formanden for EU-kommissionen, Ursula Von Leyen, har udtalt sig i anledning af at Israel nu har eksisteret som stat i snart 75 år. Udtalelserne var overordentligt positive, og ikke et ord om Israel som besættelsesmagt og den nye regerings angreb på retssystemet.
Fra palæstinensisk hold har det dog især vakt vrede, at Von Leyen sagde at ”Israel fik ørkenen til at blomstre”, og istemte dermed den falske israelske melodi om, at jøderne kom til et underudviklet og stort set ubeboet land. Det palæstinensiske selvstyre kalder udsagnet ”upassende, forkert og diskriminerende”. Dette ifølge Al Jazeera 27. april.
– Af Ole Olsen
Von Leyen hyldede også Israels ”levende demokrati” i ”Mellemøstens hjerte” – uagtet at det dårligt kan kaldes demokratisk at bestemme over mere end 5 millioner palæstinensere som lever under israelsk besættelse og blokade – og som ingen stemmeret har til det israelske parlament.
Det palæstinensiske selvstyre betegner talen som ”propagandistisk” og forlanger en undskyldning, bl.a. for at Von Leyen ignorerer den kendsgerning, at 750.000 palæstinensere blev fordrevet af jødiske militser ved dannelsen af Israel – i klar modstrid med FN-betingelsen om, at en israelsk stat ikke måtte være på bekostning af den stedlige palæstinensiske befolkning.
Også mange palæstinensiske kommentatorer er rasende. Læs nogle af bemærkningerne i artiklen.

Læs: EU’s ‘Israeli independence’ message rebuked in Palestine

Kilde: Palæstinaorientering facebook-side

Related Articles

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

- Advertisement -spot_img

Latest Articles