Kortlægning sætter dansk teknologi i forbindelse med israelske bombardementer under militæroperationer i Gaza, som har ført til beskyldninger om krigsforbrydelser. Human Rights Watch og Amnesty International kræver et stop for den danske eksport
Sebastian Gjerding
Lasse Skou Andersen
Israelske F-35-kampfly med militært udstyr fra Danmark har deltaget i bombardementer af Gaza i maj 2021 og august 2022, hvor 75 børn blev dræbt.
Det kan Information i dag afdække i samarbejde med mediet Danwatch efter en kulegravning af israelsk militærs sociale medier, lokale nyhedsindslag, danske og amerikanske våbenproducenters PR-materiale samt fotos og video fra bombardementerne.
Menneskerettighedsorganisationer har betegnet flere af de israelske bombardementer som mulige krigsforbrydelser, og eksperter advarer om, at den danske eksport af militærudstyr til israelske kampfly kan være i strid med med Danmarks internationale forpligtelser.
Martin Lemberg-Pedersen, chef for politik og samfund i den danske afdeling af Amnesty International, mener, at den danske regering bør reagere nu.
»Vi opfordrer det internationale samfund, inklusive Danmark, til øjeblikkeligt at stoppe både direkte og indirekte eksport af våben, ammunition og sikkerhedsudstyr til det israelske militær,« siger han.
Danske virksomheder har modtaget ordrer på mere end 3,7 milliarder kroner for at levere komponenter til F-35-flyenes amerikanske producent, våbengiganten Lockheed Martin. Den største leverandør er Terma, som ifølge virksomheden selv har 800 ansatte involveret i produktionen af dele til F-35.
Israel har valgt at modificere sine F-35-fly med udstyr fra sin egen våbenindustri. Men alle F-35-fly indeholder seks essentielle dele, som er produceret af Terma, bekræfter Lockheed Martin i et svar til Danwatch og Information.
Mest iøjnefaldende er de såkaldte pyloner, som holder og slipper flyets eksterne bomber og missiler. Men Terma leverer blandt andet også radarkomponenter, maskindele og dele til flyets hale. Alle delene er afgørende for flyets funktion, forklarer major Karsten Maarup, der er leder af Center for Luftfartoperation på Forsvarsakademiet.
»Alle de dele, som Terma leverer, er nødvendige for, at F-35 kan anvendes på militære operationer. Der er ikke noget på sådan et fly, som ikke er nødvendigt,« siger han.
Israel har bestilt 50 fly og har foreløbig fået leveret 36. Landet er det første uden for USA til at tage F-35-flyene i brug.
En statusrapport fra det israelske militær viser, at F-35-flyene deltog i den 11 dage lange såkaldte Operation Guardian of the Walls i Gaza i maj 2021. Ifølge FN blev 261 palæstinensere dræbt ved operationen. Heraf var mindst 130 civile, og 67 var børn.
Menneskeretsorganisationen Human Rights Watch har konkluderet, at flere af luftangrebene ligner deciderede krigsforbrydelser. Ifølge organisationen blev mindst 62 af de 130 palæstinensiske civile dræbt af israelske bomber, selv om de tilsyneladende ikke var i nærheden af militære mål.
F-35-flyene har også deltaget i den såkaldte Operation Breaking Dawn i august 2022. Det har det israelske flyvevåben selv oplyst i blandt andet en opdatering på sociale medier. Under denne operation blev mindst 32 palæstinensere ifølge Amnesty dræbt af israelske bombardementer. Otte – altså en fjerdedel af de dræbte – var børn.
Amnesty har om Operation Breaking Dawn konkluderet, at der er »stærke indikationer på, at flere angreb begået af både israelske styrker og palæstinensiske væbnede grupper udgør alvorlige overtrædelser af folkeretten og mulige krigsforbrydelser«.
Human Rights Watch kræver nu et øjeblikkeligt stop for den danske eksport til de israelske kampfly. Ifølge organisationens direktør for Israel og Palæstina, Omar Shakir, burde de danske myndigheder have forudset, at det danske udstyr risikerede at blive brugt under ulovlige angreb i Gaza.
»Human Rights Watch har dokumenteret krigsforbrydelser og alvorlige overtrædelser af krigens love, herunder brugen af eksplosive våben i tætbefolkede områder, vilkårlige angreb og angreb på civile mål uden militært mål i sigte,« siger han.
»De overgreb har været praksis længe, og enhver grundlæggende due diligence (forudgående undersøgelse red.), som en regering burde have lavet, ville have vist, at der er en klar risiko for, at den her type militær eksport til Israel sandsynligvis vil blive brugt til alvorlige overgreb.«
Siden 2009 har undersøgelser foretaget af FN-organer og internationale menneskeretsorganisationer gentagne gange konkluderet, at der er begrundede mistanker om krigsforbrydelser begået af det israelske militær.
Eksempelvis konkluderede en undersøgelseskommission nedsat af FN i 2015, at »substantielle oplysninger peger på mulige krigsforbrydelser begået af både Israel og bevæbnede palæstinensiske grupper«. Undersøgelseskommissionen erklærede sig desuden bekymret over Israels bombardementer i tætbefolkede områder, som »med stor sandsynlighed« rammer civile »vilkårligt«.
Med sine omkring 2,1 million mennesker samlet på et område på størrelse med Langeland regnes Gaza som et af verdens tættest befolkede områder.
Anklagemyndigheden ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) har i en årrække været i gang med en forundersøgelse af mulige krigsforbrydelser begået fra 2014 og frem. I 2021 meddelte anklagemyndigheden, at der er »et rimeligt grundlag for at tro, at der er eller bliver begået krigsforbrydelser på Vestbredden, herunder Østjerusalem og Gazastriben«. Israel afviser at have begået krigsforbrydelser og nægter at samarbejde med ICC om efterforskningen.
Påtager sig retlig risiko
Risikoen for, at Israel benytter F-35-flyene i forbindelse med krigsforbrydelser, betyder, at de danske myndigheder potentielt kan have handlet ulovligt ved at tillade eksport af dele til de israelske F-35-fly.
Det vurderer juridiske eksperter over for Information og Danwatch.
»Danmark påtager sig en retlig risiko, når man tillader at eksportere våben eller våbendele til et land, hvor det er velkendt, at der er udfordringer med at overholde krigens love,« siger Marc Schack, der er lektor i folkeret ved Forsvarsakademiet.
Han understreger dog samtidig, at der »er ret meget elastik i reglerne«, og at det derfor er svært at vurdere, om Danmark faktisk handler ulovligt.
De danske myndigheder er underlagt to internationale regelsæt om våbenhandel: EU’s fælles regler om våbeneksport fra 2008 og FN’s våbenhandelstraktat, som Folketinget ratificerede i 2014, og som trådte i kraft samme år.
EU-reglerne fastslår blandt andet, at der »skal« gives afslag på eksporttilladelse, hvis der er »en klar risiko« for, at udstyret »kan« blive brugt til at begå »alvorlige overtrædelser af folkeretten«, eller at modtageren vil bruge udstyret »aggressivt mod et andet land eller til at forsvare et territorialt krav med magt«.
FN’s våbenhandelstraktat forbyder myndighederne at give tilladelse til eksport af blandt andet dele og komponenter til kampfly, hvis de »har kendskab til, at de pågældende våben eller genstande ville blive anvendt« til at begå krigsforbrydelser, såfremt eksporten fandt sted. Traktaten fastslår også, at der »skal« gives afslag på eksporttilladelse, hvis der er en »overvejende risiko« for, at udstyret »kunne« blive brugt til »at begå eller fremme en alvorlig krænkelse af den humanitære folkeret« eller »en alvorlig krænkelse af internationale menneskerettigheder«.
Man kan sætte kraftige spørgsmålstegn ved, om de danske myndigheder har overholdt de internationale regler, vurderer Zeray Yihdego, der er professor i folkeret ved Aberdeen Law School i Skotland og ekspert i reglerne for eksportkontrol.
»Med de mange rapporter, der er udgivet, og de diskussioner, der har været blandt andet i FN’s Menneskerettighedsråd, er det vanskeligt for danske myndigheder at påstå, at de ikke er bekendt med risikoen for, at dele og komponenter til de israelske F-35-fly ville blive anvendt til mulige krigsforbrydelser,« siger han.
Andre eksperter, som Information og Danwatch har konsulteret, mener ikke nødvendigvis, at der er grund til at antage, at eksporten er i strid med internationale regler.
»Der er generelt stor usikkerhed vedrørende fortolkningen af de relevante regler,« siger Jacques Hartmann, der er professor i folkeret ved University of Dundee i Skotland.
Han påpeger blandt andet, at det er uklart, hvordan begrebet »overvejende risiko« i FN’s våbenhandelstraktat skal forstås.
»Anvendelsen af dette udtryk er omdiskuteret og har medført manglende klarhed om risikovurderingen,« siger han og tilføjer, at han derfor ikke kan konkludere, at det er på kant med traktaten at tillade eksport til et land, der beskyldes for krigsforbrydelser.
Hvis det var tilfældet, siger han, så ville våbeneksport være forbudt til de fleste krigsførende lande. Han understreger samtidig, at eksport kræver en detaljeret forudgående undersøgelse, og at risikovurdering for eksport til Israel på grund af de mange beskyldninger bør være særlig detaljeret.
Ingen advarsel
Det har ikke været muligt at fastslå, om det er netop F-35-flyene, der har kastet bomberne i de konkrete tilfælde, som menneskeretsorganisationer har betegnet som mulige krigsforbrydelser. Men Information og Danwatch kan dokumentere, at F-35-flyene har været i luften over Gaza på tidspunkter, hvor civile palæstinensere er blevet dræbt af luftangreb.
Dagen hvor Operation Guardian of the Walls blev indledt, den 11. maj 2021, var der otte F-35-fly blandt de 80 kampfly, som var i luften over den nordlige del af Gaza-striben, fremgår det af en daglig statusrapport fra det israelske militær.
Samme dag offentliggjorde det israelske flyvevåben en video på det sociale medie Twitter af et konkret luftangreb. Ifølge den ledsagende tekst var der tale om »angrebet på en bataljonschef fra terrororganisationen Hamas’ hjem«:
ביתו של מפקד גדוד בארגון הטרור חמאס, אתרים לייצור אמצעי לחימה, ומתחמים צבאיים: חיל-האוויר תקף מעל ל-130 יעדי טרור והתעצמות של ארגוני הטרור חמאס וגא״פ ברצועת עזה במהלך הלילה. לפרטים נוספים 👈https://t.co/ZC2TYgIxdZ pic.twitter.com/8odsl6nRLs
— Israeli Air Force (@IAFsite) May 11, 2021
Det er også rigtigt, at bataljonschefens hjem blev angrebet. Men hvad flyvevåbnet ikke oplyste var, at videoen efter alt at dømme ikke viser et drab på ham. Det kan Information og Danwatch nu afdække efter at have lokaliseret, hvor flyvevåbnets video er optaget.
Ifølge menneskeretsorganisationer, der inspicerede stedet umiddelbart efter angrebet, var Hamas-lederen nemlig ikke hjemme og kom derfor ikke noget til under bombardementet. Det gjorde derimod nogle af de andre beboere i den syv etager høje bygning.
50-årige Amira Subuh og hendes 19-årige søn, Abdul-Rahman Subuh, som led af lammelser fra hjerneskaden cerebral parese, blev begge dræbt. Amira Subuhs 27-årige søn, Baraa Subuh, der også befandt sig i lejligheden, overlevede. Til den israelske menneskeretsorganisation B’tselem har han forklaret, at familien lå i deres senge, da loftet kollapsede over dem.
»Der var ingen advarsel, før de affyrede,« fortalte han umiddelbart efter angrebet.
Det israelske militær har ikke svaret på mediers og menneskeretsorganisationers efterfølgende henvendelser om målet for angrebet, og hvad der blev gjort for at undgå civile tab.
Det israelske forsvar (IDF) skriver til Information og Danwatch, at angrebet er ved at blive undersøgt.
De bekræfter, at F-35-kampflyene deltog i Operation Guardian of the Walls, men har ikke svaret på spørgsmål om, hvilket fly der udførte angrebet, som dræbte Amira og Abdul-Rahman Subuh.
’Et uheldigt tab’
F-35-flyene var også i luften, da en femårig pige ved navn Alaa Qaddoum blev dræbt ved et luftangreb under den tre dage lange Operation Breaking Dawn i august 2022. Hun var det første af otte børn, der mistede livet ved israelske luftangreb under den operation.
Alaa Qaddoum omkom øjeblikkeligt, da en israelsk bombe slog ned på gaden i Gazas Shuja’iyya-kvarteret. Hendes syvårige bror blev såret af granatsplinter.
I et svar til Danwatch og Information oplyser det israelske forsvar, IDF, at målet for angrebet var børnenes far, som de beskriver som »næstkommanderende for Islamisk Jihads raketenhed«. Faren blev såret, men overlevede.
»Desværre var et uheldigt tab ved dette angreb, ifølge rapporter modtaget efter angrebet, hans datter, som var i hans nærhed under angrebet,« skriver IDF og tilføjer, at »hændelsen er ved at blive undersøgt«.
Det har ikke været muligt at fastslå, om bomben, der dræbte Alaa Qaddoum, blev kastet fra et F-35. Det spørgsmål har det israelske militær heller ikke svaret på.
Det forholdsvis begrænsede krater efter nedslaget tyder ifølge nogle eksperter og menneskeretsorganisationen al Mezan på, at det er mere sandsynligt, at bomben blev kastet af en drone end et kampfly. Andre eksperter siger, at man ikke kan konkludere det ene frem for det andet ud fra de tilgængelige oplysninger.
Uanset hvad står det klart, at de danskudrustede F-35-fly var i luften over Gaza samtidig med angrebet.
Ifølge den palæstinensiske menneskeretsorganisation al Haq ramte bomben klokken 16:15 lokal tid. Samme minuttal omtaler en israelsk F-35-pilot i et tv-indslag, der blev bragt på den israelske tv-station Kan 11 nogle dage senere.
»Klokken 16:15 var vi midt i operationen,« siger den anonymiserede pilot i indslaget.
I samme indslag fortæller en af de israelske F-35-piloter, der deltog i angrebet, hvordan det er at bombe i det tætbefolkede Gaza.
»I Gaza er man aldrig glad for at skulle angribe. Du siger til dig selv: ’Jeg skal løse min opgave præcist, og jeg må ikke lave nogen fejl. Det er det sidste sted i verden, hvor man skal lave fejl. Du gør det, du har lært. Du tjekker koordinaterne ti gange, og i det øjeblik du kaster, der holder du vejret. Der forlader den flyet, og den slags bomber har du ikke kontrol over, når de har forladt flyet.«
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) har afvist at stille op til interview med Information og Danwatch om sagen.
Når danske virksomheder søger om eksporttilladelse, sker det hos Rigspolitiet – tidligere skulle det ske hos Justitsministeriet. Herefter bliver der normalt foretaget en høring af Udenrigsministeriet, som har ansvaret for at vurdere, om eksporten kan være i strid med internationale regler.
I et mailsvar til Informaton og Danwatch skriver Udenrigsministeriet, at »risikoen for, at udstyr anvendes til menneskerettighedskrænkelser, indgår som et centralt parameter, når Udenrigsministeriet bliver hørt om ansøgninger om eksport af våben og militært udstyr«.
Men »efter en praksisændring i år 2000 skal Udenrigsministeriet ikke høres i ansøgninger om eksport af delkomponenter til projekter, som sker i et samarbejde med EU- og NATO-lande«, skriver ministeriet og tilføjer:
»Det omfatter også eksport til F-35-samarbejdet, som ledes af USA.«
Terma har afvist at stille op til interview om sagen. I en overordnet kommentar skriver virksomheden:
»I Terma er vi glade for og stolte over at være en del af F-35-programmet – og derigennem yde et betydeligt bidrag til Danmarks vigtige alliance med USA og andre lande. Alt Termas eksport foregår åbent og transparent og er naturligvis fuldstændig i overensstemmelse med dansk lovgivning.«
Det israelske forsvar understreger i et skriftligt svar, at det »kun angriber militære mål« og tager alle »forholdsregler for at afbøde skade på civile under dets operationelle aktiviteter«.
»Det israelske forsvar opererer præcist og styret af efterretninger imod terrorisme i Gazastriben. Beskyttelsen af menneskeliv er en kerneværdi, også når der er konflikt,« skriver de.
Kilder: Dagbladet Information
