I dag for præcis 73 år siden blev topdiplomaten, super humanisten og det elskværdige menneske greve Folke Bernadotte skudt i den besatte palæstinensiske hovedstad Al-Quds/Jerusalem. Det skete få måneder efter de massive forbrydelser der blev begået mod det palæstinensiske folk i kølvandet på historiens største væbnet røveri mod et helt land og folk ved højlys dag og som kulminerede med oprettelsen af Israel.
Folke Bernadotte blev skudt på gaden i Al-Quds af en gruppe jødiske terrorister mens han kørte i en FN bil. Han var nemlig udsendt af den dengang nyligt oprettet FNs Sikkerhedsråd for at finde en varig løsning på den katastrofe der ramte det palæstinensiske folk i kølvandet på Israels mærkværdig oprettelse netop på ruinerne af palæstinensernes land, jord, hjem, ressourcer, rettigheder, historie og kultur.
Bernadottes ”forbrydelse” var at han insisterede på at især de 2/3 af det palæstinensiske folk, der var i gang med at blive smidt og etniskudrenset ud af Palæstina af de zionistiske terrorbander, skulle vende til de byer og landsbyer hvor de blev smidt ud fra.
Disse terrorbander blev kort tid efter til den israelske besættelseshær.
DET mente zionisterne – de rabiate og de såkaldte moderate – var uacceptabelt og endda anti jødisk og anti semitisk, at de besluttede at myrde ham. For de anså ham som en reel trussel mod deres ultimative og i virkelighed erklæret mål om den totale kontrol over hele Palæstina og den totale udrensning af palæstinenserne.
Det mest absurde er/var, at NETOP greve Folke Bernadotte – også kendt som faderen til De Hvide Busser – havde få år forinden reddet titusinder af europæere af forskellige nationaliteter som danske og norske – hvor største parten af dem var med jødisk baggrund – fra de rædselsfulde nazistiske KZ lejre op til afslutning af Anden Verdenskrig. Han var i hele det internationale samfunds øjne en helt. Også i de anstændige jøders øjne.
Folke Bernadotte mente ikke alene, at etableringen af Israel var ikke ment til at skulle foregå som det foregik. Men han talte om løgne, manipulation og overdrivelse fra zionisternes side. Men Folke Bernadotte forudså også, at såfremt især de palæstinensiske fordrevne ikke fik lov til at vende tilbage, så vil konflikten forblive uløst i generationer.
Folke Bernadotte talte om freden og om ALLES ret til frihed og rettigheder. Han kom med utallige planer og forslag som zionisterne sagde NEJ til – gang på gang.
Efter drabet på ham var der tavshed fra netop det FN sikkerhedsråd der sendte ham som fredsmægler på vegne af hele det internationale samfund.
Og det selv om INGEN var i tvivl om hvem der stod bag. For gerningsmændene pralede faktisk med deres ugerning. Og de blev udråbt til nationalhelte i Israel fra dag ET. Det var nemlig de zionistiske terrorbander med Irgun og Stern i spidsen – der begge få måneder efter blev til den israelske besættelseshær. Lederne af disse – og andre zionistiske terrorbander – blev i årene efter Israels ulovlig oprettelse ministre, statsmænd og premierministre i Israel. Som f.eks. Yitshak Sharmi og Menachem Begin.
De eneste der turde at protestere var Sverige. Det var i forbindelse med, at FN året efter skulle anerkende Israels oprettelse – en proces der fandt sted uden protester og uden nogen form for krav til Israel om at opfylde de krav der fulgte med. Sverige valgte – også derfor – at undlade at stemme. Mere turde Sverige ikke. For det var en tid hvor den dårlige samvittighed i Europa og Vesten var den altoverskyggende følelse og INGEN ville risikere at blive anklaget for det absurde – som var normalt i den tid; ”at fortsætte hvor nazisterne slap”!
Mordet på Folke Bernadotte var hverken den første eller sidste forbrydelse fra zionisternes side mod internationale fredsmæglere, mod palæstinenserne og freden generelt.
Æret være humanisten Folke Bernadottes minde