Thursday, March 28, 2024

Menneskerettighedsorganisationer under angreb

Amjad Alqasis, der er freelance rådgiver om menneskerettigheder og fortalervirksomhed, har den 20. august 2021 skrevet en artikel i Mondoweis om de tiltagende angreb på menneskerettighedsorganisationer i Israel/Palæstina

https://mondoweiss.net/2021/08/israeli-efforts-to-repress-human-rights-work-must-fail

Artiklen gengives her på dansk i forkortet form:

Israel fortsætter dets angreb især på menneskerettighedsorganisationer, for at underminere deres troværdighed og adgang til støttemidler. Israel tolererer ikke protester mod dets system af kontrol og prøver at lukke munden på organisationer, der opretholder international lov og palæstinensernes rettigheder.

Israelske bagvaskelses og -afskrækkelseskampagner
Der har i de senere år indført restriktive love og aggressive kampagner afskrækkelseskampagner mod menneskerrettighedsorganisationer, udført af politikere og højre-orienterede tænketanke og NGOer. Organsiationer er blevet betegnet som forrædere, kolaboratører, fremmedagenter og til tider udsat for massive trusler. Ifølge Policy Working Group bestående af tidligere israelske diplomater og akademikere er ”det overordnede mål at understøtte regeringens politik der sigter på at opretholde besættelse og kontrol af palæstinensisk territorium og forsyne israelske ministerier og udenlandske ambassader med vildledende information for at bagvaskemenneskerettighedsorganisationer, der forholder sig kritisk til besættelsen og mobilisere den israelske regering til at lægge pres på europæiske partnere for at standse deres økonomiske støtte.”

Der er to fremtrædende strategier: (1) dæmonisering af NGOer der støtter Boycott, Devestment og Sanctions (BDS) bevægelsen; (2) dæmonisering af palæstinensiske NGOer ved at beskylde dem for at have bånd til terrorisme, uden at levere meningsfyldt bevis for dette. FNs særlige rapportør for menneskerettigheder i de palæstinensiske områder advarer også om en ”stemning af intimidering, trusler og israelske anholdelse af menneskerettighedsaktivister.” I flere tilfælde har israelsk militær angrebet palæstinensiske NGOers kontorer og konfiskeret computere, dokumenter og penge, senest i juni og juli 2021.

Anti-demokratisk israelsk lovgivning
Allerede i 2016 gennemførte Israel den såkaldte ”gennemsigtigheds lov”, der hovedsageligt sigte mod organisationer, der er kritiske over for den israelske besættelse. Denne lov kræver, at ikke-profit organisationer, der modtager mere end 50% af deres midler fra ”fremmede politiske enheder” skal deklarere dette i al deres dokumentation og offentlig kommunikation. Formålet er at stemple organisationer, der arbejder for menneskerettigheder, som agenter for udenlandske regeringer og deres interesser. I 2017 indførtes en lov, der tillader myndighederne at afslå indrejse for udlændinge, der offentligt har erklæret støtte til boykot af staten Israel eller påtænker at deltage i en sådan aktivitet. Bl.a. Kirkernes Verdensråds vicegeneralsekretær blev afvist med denne begrundelse. Israels højesteret har i 2019 opretholdt udvisningen af Human Rights Watchs direktør, Omar Shakir. Siden år 2000 har Israel lukket mere end 42 palæstinensiske institutioner i Østjerusalem. EN anti-terrorlov fra 2016 har ifølge Adalah (israesk-palæstinensisk menneskerettighedsorganisation) til hensigt at ”undertrykke palæstinensere i Israel og Østjerusalem, der er israelske statsborgere, i deres kamp for palæstinensere, der lever under besættelse på Vestbredden og i Gaza.”

Civilsamfundet må beskyttes
Den israelske regerings systematiske indskrænkning af civilsamfundets råderum blev i 2019 dokumenteret i en rapport udgivet af Israeli Human Rights Defenders Fund. Undersøgelsen identificerede som nøgleelementer ”provokations og –tilsviningskampagner, lovgivning, kriminalisering, isolation af lokale menneskerettighedsorganisationer, indskrænkning af det offentlige rum, vold og begrænsning af den dømmende magt.” Israel er ophørt med at argumentere med indholdet af menneskerettighedsrapporter og strategien er nu at angribe organisationernes ry og rygte. Det er nødvendigt, at civilsamfundet mobiliserer støtter og formulerer en modstrategi. Civilsamfundet globalt må være solidarisk og stemple israelsk bagvaskelses og -intimideringskampagner for hvad de er. Israel bruger dets magt til at flytte palæstinensere og fradage deres rettigheder og bringe enhver kritik heraf til tavshed. Derfor må civilsamfundet beskyttes fra sådanne angreb og støttes i dets bestræbelser på at kræve ansvarlighed og fremme af retsorden og internationale principper.

Kilder: https://www.betlehemsvenner.dk/

Related Articles

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

- Advertisement -spot_img

Latest Articles