Thursday, March 28, 2024

NU MENER HUMAN RIGHTS WATCH DET OGSÅ: ISRAEL PRAKTISERER APARTHEID MOD PALÆSTINENSERNE

Tidligere på året udgav den israelske menneskeretsorganisation B’tselem en rapport, hvori den karakteriserede dele af israelsk politik, i Israel og i de besatte områder, som Apartheid – altså systematisk forskelsbehandling.

Nu er den USA-baserede menneskeretsorganisation Human Rights Watch, HRW, nået til samme konklusion i en 213-sider lang rapport udgivet d. 27. april: Dele af israelsk politik falder under betegnelsen ”Apartheid-forbrydelser”.

HRW henviser her dels til Konventionen om apartheid-forbrydelser fra 1973, dels til Rom-statutten fra 1998, som danner grundlaget for Den Internationale Straffedomstols (ICC’s) retshåndhævelse.

– Af Ole Olsen

Det som har ført til, at HRW når frem til sin konklusion, er en gennemgang af gældende israelske politikker som er blevet sammenlignet med de tre kriterier i konventionen og i Rom-statutten, nemlig

– at der er en intention om at fastholde den ene race-gruppes dominans over andre grupper
– at der sker en systematisk undertrykkelse fra den dominerende gruppe over for den marginaliserede gruppe
– at der ageres på inhuman måde

Der henvises til, at brugen af ordet ”race” i de internationale grundlag skal forstås bredt og altså også gælder fx nationale og etniske grupper. Derfor falder den israelske/jødiske dominans over palæstinenserne inden for definitionen.

Et andet forhold der har ført til konklusionen, er også de israelske politikkers vedvarende karakter. Både bosættelser og mange andre politikker som delvis (af Israel) har været beskrevet som midlertidige eller indført af sikkerhedsmæssige begrundelser, har vist sig at være permanente i deres tilsidesættelse af palæstinensernes rettigheder.

Rapporten fra HRW har fået ganske megen omtale, også i danske aviser og æterbårne medier. Indtil videre er der ikke nogen officiel reaktion fra hverken Udenrigsministeriet eller Statsministeriet – hvor de meget pro-israelske holdninger nu må blive udfordret endnu engang.

Kilder: Human Rights Watch, HRW

Related Articles

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

- Advertisement -spot_img

Latest Articles