En række nordiske politikere har sammen lavet et indlæg til en række nordiske aviser vedr. situationen i Palæstina. Læs videre her under:
Norden i den folkeretslige førertrøje
Med Biden i det Hvide Hus har vi nye muligheder for at fremme respekt for menneske- og folkeret globalt. Det skal vi nu udnytte. De nordiske lande bør gå forrest og vi kan passende starte med Israel-Palæstina konflikten, der om noget tester det internationale samfunds principfasthed.
Europa bør med de nordiske lande i spidsen tage nye, ambitiøse skridt for at bremse overtrædelser af menneske- og folkeret i de besatte palæstinensiske områder og markere, at Trump-æraens konsekvensløshed er forbi.
I løbet af de sidste år har mange af os besøgt både Israel og Palæstina og oplevet den humanitære situation på tæt hold. Lige nu er vi alle bekymrede.
Folkeretskrænkelser i ly af normaliseringsaftaler
På trods af, at de regionale normaliseringsaftaler på papiret har sat annekteringen af store dele af Vestbredden på pause, er vi vidne til en eskalering af overtrædelser af folkeretten, der hænger uløseligt sammen med annekteringsplanerne.
FN rapporterer at det israelske militær i 2020, på trods af pandemien, har revet flere hjem, vandinstallationer og latriner ned i landsbyer på Vestbredden end vi har set i en årrække. I november blev det meste af landsbyen Khirbet Hamsa således jævnet med jorden. 73 mennesker herunder 41 børn mistede deres hjem og en række nødhjælpsprojekter finansieret af EU med bidrag fra blandt andre Sverige og Danmark blev ødelagt. Ugen efter satte de israelske myndigheder, trods EU protester, konstruktionen af en helt ny bosættelse ved Givat Hamatos udenfor Jerusalem i udbud. En strategisk placeret bydel, som EU tidligere har flaget som en rød linje, da den er en beton-barriere for perspektivet for en to-statsløsning. Den israelske fredsbevægelse Peace Now melder, at 2020 er et rekordår hvad angår antallet af godkendte bosættelser.
Samtidig ser vi realiseringen af regulære tvangsforflyttelser af palæstinensiske lokalsamfund rykke bekymrende tæt på. På den sydlige Vestbred er 1000 indbyggere i den såkaldte ”Firing Zone 918” nu i overhængende fare for at blive fordrevet. Både Danmark, Sverige og Norge har over årene givet nødhjælp til netop disse yderst sårbare landsbyer.
Sæt en stopper for investeringer i bosættelserne
I december 2016 – lige før Præsident Obama og Biden gik af – vedtog FN’s Sikkerhedsråd med USA’s accept resolution 2334. Resolutionen pålægger alle stater at skelne aktivt mellem Israel og de ulovlige bosættelser i ”alle relevante forhold”. Den understøtter hermed EU’s såkaldte differentieringspolitik og den rådgivningsnote, som de fleste EU-lande har offentliggjort, der fraråder handel og investeringer, der gavner bosættelserne.
Der er brug for, at vi nu arbejder aktivt og sammen for reelt at implementere resolution 2334. Et oplagt første skridt er regulering, der forbyder engagementer med de få finansielle aktører, der konkret finansierer de fleste ulovlige bosættelser. Indtil dette bliver til virkelighed, bør vi skrue gevaldigt op for rådgivningen af virksomheder og investorer, så de undgår at bidrage til overtrædelser af menneske- og folkeret. FN’s Højkommissariat for Menneskerettigheder udgav sidste år, efter en lang og grundig proces, en database over virksomheder med aktiviteter i bosættelserne, der er et oplagt udgangspunktet for den rådgivende indsats.
Pres på for at stoppe fordrivelse og sikre nødhjælp
Samtidig bør vi skrue op for den diplomatiske indsats for at beskytte palæstinensiske lokalsamfund mod fordrivelse og tvangsforflyttelse og sikre adgang for nødhjælp. En række europæiske lande herunder Danmark og Sverige har krævet kompensation fra Israel for konfiskeret og ødelagt nødhjælp. Det har tydeligvis ikke haft effekt. Der er behov for yderligere skridt for at sikre, at de palæstinensiske familier, donorlandene og Europas skatteydere reelt kompenseres for de folkeretsstridige ødelæggelser og at den humanitære adgang sikres. og at tvangsfordrivelser mødes med et proportionelt diplomatisk modsvar
Tæt koblet til ovenstående bør de nordiske lande bakke aktivt op om internationale mekanismer, der fremmer respekt for menneske- og folkeret. Inklusive den internationale straffedomstols indledende undersøgelse af situationen i de besatte områder og mulige overtrædelser af den humanitære folkeret begået af alle parter i konflikten. Dette gælder altså både Hamas, de palæstinensiske myndigheder og Israel.
Kun hvis vi handler for at styrke respekten for den humanitære folkeret og menneskerettighederne kan vi få perspektiverne for fred og en meningsfuld fredsproces tilbage på sporet. Til gavn for israelere såvel som palæstinenseres sikkerhed og ret til at leve i retfærdige, demokratiske samfund. Og til gavn for en regelbaseret verdensorden i det hele taget. Tiden er til det.
Nordisk udtalelse om Palæstina
En række nordiske politikere har sammen lavet et indlæg til en række nordiske aviser. De er:
Danmark
Rasmus Nordqvist, medlem af Folketinget for SF, udviklingsordfører og ordfører for nordisk samarbejde.
Karsten Hønge, medlem af Folketinget for SF, udenrigsordfører.
Martin Lidegaard, medlem af Folketinget for Radikale Venstre, udenrigsordfører og formand for det Udenrigspolitiske Nævn.
Pernille Skipper, medlem af Folketinget og formand for Enhedslisten.
Christian Juhl, medlem af Folketinget for Enhedslisten, udviklingsordfører.
Sverige
Thomas Hammarberg, medlem af Riksdagen for Socialdemokraterne. Tidligere menneskerettighedskommissær, Europarådet.
Johan Büser, medlem af Riksdagen for Socialdemokraterne.
Janine Alm Ericsson, medlem af Riksdagen for Miljöpartiet, udenrigsordfører.
Håkan Svenneling, medlem af Riksdagen for Venstrepartiet, udenrigsordfører.
Norge
Åsmund Aukrust, medlem af Stortinget for Arbeiderpartiet, medlem af OECD-delegationen.
Audun Lysbakken, medlem af Stortinget og formand for Socialistisk Venstreparti.
Freddy André Østegård, medlem af Stortinget for Socialistisk Venstreparti, medlem af delegationen til Nordisk Råd.
Petter Eide, medlem af Stortinget for Socialistisk Venstreparti.
