Friday, March 29, 2024

ISRAEL FORBYDER ORGANISATIONER ADGANG TIL SKOLER, HVIS DE BRUGER ORDET ’APARTHEID’

Den førende israelske menneskeretsorganisation, B’Tselem, havde kun lige udgivet sin banebrydende rapport, der konkluderer, at Israel er en apartheid-stat, før den israelske undervisningsminister udstedte et vidtgående dekret: Organisationer, der kalder Israel for en ’apartheid-stat’, skal ikke have lov at holde oplæg i landets skoler.

Af Christian Schönbeck

Som tidligere omtalt af bl.a. Palæstinaorientering, udgav Israels ledende menneskeretsorganisation B’tselem i starten af januar en rapport, som betegner situationen i Israel og de besatte områder som ’apartheid’. Det fik den israelske undervisningsminister til at gribe ind overfor organisationens ytringsfrihed.

Forbuddet mod at holde oplæg i israelske skoler er ikke kun rettet mod B’Tselem. Organisationer, der er kritiske overfor den israelske undertrykkelse af palæstinenserne, oplever en tiltagende statslig forfølgelse. I 2017 indførte Israel et indrejseforbud mod personer, som opfordrer til boykot af Israel eller de ulovlige israelske bosættelser i de besatte områder.

Trods undervisningsministerens ordre afholdt Hebrew Reali School i Haifa et online-møde med direktøren for B’Tselem. Skolens rektor blev derefter indkaldt til en tjenstlig samtale i det israelske undervisningsministerium. Det er på nuværende tidspunkt uklart, hvilke konsekvenser bruddet med ministerens ordre vil få for skolen.

Kilder: Palæstinaorientering side på facebook

Læs Artiklen her

Related Articles

LEAVE A REPLY

Please enter your comment!
Please enter your name here

- Advertisement -spot_img

Latest Articles