Af: Professor Manuel Hassassian, palæstinensiske ambassadør i Danmark
Den 15. januar 2021 meddelte præsident Abbas, at der skal afholdes valg i Palæstina for første gang i 15 år, hvilket udgør et betydeligt gennembrud i palæstinensisk nationalpolitik. Det er absolut nødvendigt, at Danmark og EU sammen med andre stormagter i verden støtter op om det palæstinensiske selvstyres bestræbelser på at opnå international legitimitet som en demokratisk repræsentation af det palæstinensiske folk. Sammen med den nye Biden-administration og det kommende valg i Israel udgør dette et momentum og en mulighed for fremskridt i fredsprocessen.
Demokrati er det moderne Europas vugge og grundlaget for den amerikanske magt i verden. For nylig var vi vidne til, hvordan demonstranter stormede den amerikanske kongres, Capitol Hill i Washington, hvilket udstillede, hvor skrøbelige de demokratiske institutioner er. Dette selv i de mest udviklede dele af verden, som ellers bryster sig af at være demokratiets bastion.
I 2011 udløste Det Arabiske Forår optimisme i det internationale samfund og en tro på, at selv de traditionelt udemokratiske dele af verden nu vågnede op til en ny begyndelse. Desværre resulterede opstanden og disse krav fra befolkningerne om rettigheder ikke i den forventede udbredelse af demokrati i Mellemøsten og Nordafrika. Her har Puk Damsgaard i sin seneste artikel også netop beskrevet at ”ti år efter revolutionen er det nye Egypten stadig som det gamle Egypten”.
Der er afholdt to valg i Palæstina, i 1996 og 2005, som var dikteret af Oslo-fredsprocessen. Den demokratiske historie i Palæstina er altså kort. Men de to valg, der har været afholdt, var begge demokratisk frie og retfærdige, hvilket er blevet fremhævet af internationale observatører.
Siden da, har der ikke været afholdt valg i 15 år.
Der er flere grunde til de talrige udsættelser. Et problem har været uenigheder mellem de vigtigste politiske faktioner i Palæstina, Fatah og Hamas, mens andre udfordringer har været direkte forbundet med den ulovlige israelske besættelse af palæstinensiske områder. Men jeg vil ikke dvæle ved uenighederne mellem palæstinensiske faktioner eller den høje pris, som det palæstinensiske demokrati har måttet betale under israelsk besættelse.
Jeg vil dog understrege, at det at være udsat for livslang undertrykkelse og diskrimination betyder, at man bliver meget bevidst om vigtigheden af lige rettigheder og hvad det betyder. Derfor har palæstinensere udviklet en dyb og stærk overbevisning om demokrati og retsstatsprincipper som den bedste måde at styre er land og imødekomme folks behov.
Præsident Abbas’ annoncering af palæstinensiske valg er således en kærkommen mulighed for sikre den fortsatte demokratiske proces i Palæstina. Og en mulighed for endnu engang at manifestere demokratiet som den ideelle styreform i verden.
Opfordringen til demokratisk legitimitet fra det internationale samfund
I de sidste 10 år har præsident Abbas og den palæstinensiske selvstyre været kritiseret meget for ikke at afholde valg og forny sit demokratiske mandat. Dette har fremkaldt pres fra EU, hvor det har været kraftigt debatteret, om finansiering til det palæstinensiske selvstyre til at opbygge sine demokratiske institutioner og infrastruktur skulle trækkes tilbage.
FN har også opfordret til valg og forsoning mellem Fatah og Hamas, som kan samle Gaza, Vestbredden og Østjerusalem under en samlet regering.
Dette blev gjort tydeligt af en talsmand for FNs generalsekretær António Guterres, der var hurtig til at kalde præsident Abbas’ meddelelse om palæstinensiske valg “afgørende skridt i retning af palæstinensisk forsoning, der giver fornyet legitimitet til nationale institutioner, herunder et demokratisk valgt parlament og regering i Palæstina”.
Det internationale samfund var tilbageholdende med at acceptere det palæstinensiske valg i 2006 på grund af Hamas’ manglende vilje til at opgive væbnet modstand mod den israelske besættelse. Nu hvor Hamas accepterer PLO-betingelserne om fredelige forhandlinger ikke vil forfølge en voldskultur, er der et demokratisk momentum for palæstinensisk forsoning og fred.
Både FN og EU støtter utvetydigt to-statsløsningen på Israel / Palæstina-konflikten med en palæstinensisk stat bygget på grænserne fra 1967 med Østjerusalem som hovedstad. Derudover har Danmark et klart defineret mål om at sikre den demokratiske proces i Palæstina gennem ’checks and balances’, som naturligvis inkluderer frie og retfærdige valg.
Med dette fælles af mål er det bydende nødvendigt, at Danmark og internationale aktører hjælper med at sikre frie og retfærdige valg uden indblanding fra Israel i spørgsmålet om Østjerusalem.
Israel har nemlig endnu ikke tilladt, at palæstinensere fra Østjerusalem kan stemme ved valget, hvilket udgør en potentiel trussel for den fortsatte demokratiske proces i Palæstina. Østjerusalem er besat område og skal medtages i ethvert tænkeligt lovgivningsvalg, der finder sted på palæstinensisk område.
Det populistiske fjendebillede
Selvom det arabiske forår ikke formåede at demokratisere Mellemøsten og Nordafrika, så kom regimerne i de respektive lande under et markant øget pres. Regimerne har derfor haft travlt med at sikre og opretholde deres magt.
Noget af det mest effektive til at samle folk omkring en leder er et fjendebillede, hvilket vi har set mange gange i nyere tid. Et eksempel er Trumps brug af mexicanske migranter som syndebukke, hvor han udstiller dem som ”drug dealers, criminals, and rapists” – den store trussel mod det amerikanske samfund.
I Mellemøsten har vesten med USA i front udråbt Iran, Hizbollah og Syrien til den nye ’axis of evil’ eller ondskabens akse, det nye fjendebillede og den store trussel mod sikkerhed.
Trump og Israels præmiereminister Netanyahu udnyttede kløgtigt denne frygt til at afpresse penge og få politisk støtte, hvilket banede vejen for normalisering mellem Israel og dets historiske opposition. Dette mens man ignorererede fraværet af vestlige kerneværdier som menneskerettigheder og demokrati. Et klart
eksempel på, at udbredelsen af menneskerettigheder og styrkelsen af verdens demokratiske fundament ikke er blevet prioriteret, hvis der var økonomisk eller politisk vinding at hente.
En styrket fredsproces
Præsident Joe Biden vil arbejde målrettet for at vise verden USAs nye ansigt – en ny tilgang til at opnå sikkerhed og fred. Dette vil indebære fokus på menneskerettigheder, demokrati og styrkede diplomatiske forbindelser gennem handelsaftaler og internationalt samarbejde.
Alle de store aktører i verden venter på, at dette skal ske, da opblussen af regionale konflikter har været et stort tilbageslag for verdensfred og sikkerhed.
Med Joe Biden som præsident i Det Hvide Hus og med det fjerde valg i Israel på to år i marts, der repræsenterer det kommende palæstinensiske valg en mulighed for at sikre demokrati i en region, hvor det har haft svært ved at rodfæste sig. Samtidig fordrer fredsprocessen i Israel/Palæstina konflikten, at demokratisk mandat i Palæstina bliver fornyet.
FN, EU og ikke mindst Danmark bliver derfor nødt til at støtte denne indledende fase i kampen for fred, hvilket starter frie og retfærdige valg i Palæstina uden indblanding fra Israel. Her har præsident Abbas allerede bedt EU om at sende valgobservatører og monitorere valget.
Dette momentum for demokrati og fred i Mellemøsten skal støttes.
