Det vil føre til en spiral af konflikter og krige og dermed destabilisere Mellemøsten yderligere, hvis Israel lykkes med at annektere dele af den palæstinensiske vestbred, skriver direktør i Den Nationale Menneskerettighedskommission i Palæstina og strategisk rådgiver i Institut for menneskerettigheder i dette debatindlæg
I skyggen af en verden, der kæmper mod coronapandemien, har den nyetablerede, israelske koalitionsregering indgået en aftale om, at den vil annektere dele af den palæstinensiske vestbred.
Annekteringen er ifølge FN i klar konflikt med international lov, som med menneskeretten og Genèvekonventionen regulerer staters interne forhold for at fremme fred i verden.
Annektering af land gennem krig eller magtudøvelse er med god grund ulovligt. For hvis Israel gennemfører planerne om at annektere dele af Vestbredden, kan det føre til nye konflikter, menneskerettighedskrænkelser og yderligere destabilisering af hele Mellemøsten.
»Chokbølgerne vil vare i årtier,« udtalte FN’s højkommissær for menneskerettigheder den 29. juni.
Derfor er 47 af FN’s specialrapportører, som er en slags ambassadører udpeget til at beskytte udvalgte menneskerettigheder og udsatte befolkningsgrupper eller lande, gået sammen om en fælles udtalelse, der advarer mod de israelske landvindingsambitioner. Rapportørerne peger på, at den israelske besættelse siden 1953 trækker et dybt spor af menneskerettighedskrænkelser efter sig.
Disse tæller blandt andet dokumenteret udbredt brug af tortur, frihedsberøvelse af børn, mangel på fri bevægelighed, udnyttelse af arbejdskraft, forfølgelse af israelske og palæstinensiske menneskerettighedsforkæmpere, diskriminerende planlægningslove og konfiskering af naturressourcer som landbrugsjord samt manglende adgang til vand og elektricitet.
Advarslen fra rapportørerne lyder, at den planlagte annektering vil forstærke menneskerettighedskrænkelserne og føre til en de facto-apartheidstat. Det er stærke ord.
Uhørt opbakning fra USA
Ifølge specialrapportørerne vil de israelske planer føre til en annektering af 30 procent af Vestbredden. Området, som Israel har tænkt sig at indtage, svarer til den del af Vestbredden, som landet vil blive tildelt ifølge Trumps fredsplan for Mellemøsten, som blev offentliggjort i januar 2020 med den amerikanske præsidents svigersøn, Jared Kushner, som topforhandler.
Den aftale har aldrig haft palæstinenserne ved forhandlingsbordet.
I Israel har der også de seneste måneder været store demonstrationer mod annekteringen, hvor både israelske og palæstinensiske fredsaktivister har demonstreret og vist deres modstand mod de israelske planer.
Mange af verdens ledere – heriblandt også den danske udenrigsminister – har taget afstand fra de israelske planer. Men Israels annekteringer af Golanhøjderne og Jerusalem i henholdsvis 1980 og 1981 medførte ligeledes fordømmelse bredt i det internationale samfund, og det gjorde alligevel ingen forskel i praksis. Disse annekteringer står i dag fortsat som brud på international lov.
Det må ikke ske igen. Det handler ikke ’blot’ om ulovlig annektering. Det er første gang, at den israelske regering har USA’s opbakning til at bryde med international lov og herved underminerer man en grundsøjle i international lov om, at annektering af land er ulovligt.
Yderligere destabilisering
Hvis annekteringen lykkes, risikerer det internationale samfund ikke blot ustabilitet i Israel og Palæstina, men destabilisering mange andre steder i verden, hvor der findes stater med ambitioner om at indtage nye territorier.
Sammen med et netværk af palæstinensiske civilsamfundsorganisationer opfordrer Palæstinas Nationale Menneskerettighedskommission til, at verdenstater og civilsamfund påtaler den planlagte annekterings ulovlighed, fordømmer ulovlige bosættelser og anerkender den palæstinensiske stat inden for 1967-grænserne. Derudover bør staterne ikke mindst straffe Israel med sanktioner, hvis landet udfører planerne om annektering.
Den danske regering bør tage initiativ til en fælleseuropæisk front for overholdelsen af international lov og arbejde for at hindre endnu en spiral af konflikt, vold og krig, der vil føre til en yderligere destabilisering af et Mellemøsten, som allerede er stærkt udfordret af krænkelser, konflikter, krige og næsten uoverskuelige økonomiske problemer.
Ammer Dwaik og Karina Pultz er hhv. direktør i Den Nationale Menneskerettighedskommission i Palæstina og strategisk rådgiver i Institut for Menneskerettigheder.
Source: Dagbladet Information
To access this article, please go to the following website
