– Af Ole Olsen
Israel og sympatisører har gennem en del år gjort sig ihærdige anstrengelser for at få forbudt opfordringer til boykot og sanktioner mod Israel – såkaldte BDS-aktiviteter. BDS står for Boykott, Divestments og Sanctions. Påstanden har været – og er – at BDS repræsenterer en slags antisemitisme, altså had mod jøder.
Den påstand har fået et autoritativt modsvar her tidligere i juni, da Menneskerettighedsdomstolen (som dækker 47 europæiske lande) tog stilling i en sag mellem Frankrig og 12 pro-palæstinensiske aktivister. Domstolen dømte enstemmigt i aktivisternes favør.
Sagen går helt til 2009, hvor aktivister omdelte løbesedler i et supermarked i Frankrig med opfordring til at holde sig fra israelske varer. Aktivisterne var tillige i T-shirt med tekst med tilsvarende opfordring. De blev arresteret og idømt bøder for ”forseelsen”. Byretten i Colmar i det østlige Frankrig fandt, at der var tale om en ulovlig ytring som fremmede racisme og antisemitisme og således ikke lå inden for ytringsfrihedens rammer.
En noget tilsvarende aktion fandt sted i 2010 og blev en del af samme sag. Med appeller opad i systemet stadfæstede den franske Højesteret i 2015 dommene og afvejningen mellem ytringsfrihed og andre hensyn. Da de juridiske muligheder i Frankrig var udtømt, blev dommene indbragt for Den Europæiske Menneskeretsdomstol og har nu fået en afgørelse.
Uden af have finlæst afgørelsen er det øjensynligt uden et eneste forbehold, at aktivisterne får medhold af Domstolen i at opfordringer til boykot klart falder inden for ytringsfrihedens begrænsninger. Aktivisterne får også tilkendt erstatning på ca. 200.000 kr. hver.
UDFORDRING AF POLITISKE ANGREB PÅ BDS
Afgørelsen må formodes at få en stor betydning i Europa. Der er flere lande som allerede har tilsluttet sig en meget bred definition af antisemitisme. (Udarbejdet af IHRA, en gruppe der arbejder med at fastholde erindringen om holocaust). I denne kontekst advokeres der lejlighedsvis for, at BDS-opfordringer falder inden for denne brede definition.
Det er også værd at bemærke sig, at Boris Johnson regeringen i Storbritannien ved sin tiltrædelse i fjor bebudede at ville tage skridt til at kriminalisere opfordringer boykot af Israel. Eksempelvis blev der taget skridt til at forsøge at forbyde kommunale pensionskasser at fravælge investeringer af etiske grunde (læs: fravælge virksomheder som eksempelvis er aktive i israelske bosættelser). Regeringens bestræbelser er dog blevet kendt i strid med gældende lov.
I Tyskland vedtog parlamentet i fjor i enighed en udtalelse, der sidestillede BDS-aktiviteter med antisemitisme. Dette fik myndigheder til at nægte indrejse af en repræsentant for BDS-bevægelsen, ligesom organisationer har droppet at invitere BDS-sympatisører. Kommunalt er der eksempler på, at BDS-grupper nægtes adgang til lokaler o. lign. med henvisning til den politiske stempling.
Dommen må gøre det lettere for enkeltpersoner og organisationer at vælge at føre boykotkampagner og lignende, da det nu må stå soleklart, at man ikke bør risikere at blive arresteret og straffet for det. Dommen må også gøre det lettere for fx virksomheder at foretage valg og fravalg af etiske grunde. Risikoen for at blive beskyldt for antisemitisme må være blevet klart mindre med den klare afgørelse i Den Europæiske Menneskeretsdomstol.
Kilder: Palæstinaorientering
To access this article, please go to the following website
