Om seks dage vil Israel begynde at annektere store dele af Vestbredden, siger premierminister Netanyahu. EU kritiserer planerne, men underskiver samtidig flere samarbejdsaftaler med Israel. Udenrigsminister Jeppe Kofod støtter EU’s holdning, viser et samråd i Folketingets Udenrigsudvalg.
Om seks dage vil Israels regering ifølge premierminister Netanyahu begynde at annektere store dele af den palæstinensiske Vestbred. Samtidig underskriver EU samarbejdsaftaler med Israel.
I februar udtrykte EU-kommissionen stærk modstand mod Israels plan om at annektere besatte palæstinensiske områder med ordene, “det vil ikke ske uden konsekvenser”. Få uger efter nedtonede EU advarslen ved blot at “udtrykke bekymring”.
Onsdag i sidste uge udtalte EU’s udenrigsrepræsentant Josep Borrell i EU-parlamentet, at anneksionen vil “være en alvorlig krænkelse af international ret.”
– Fra et EU-perspektiv vil en anneksion uundgåeligt få betydelige konsekvenser for det nære forhold, vi i øjeblikket har til Israel, sagde han.
LUFTSAMARBEJDE MED ISRAEL
Men “de flotte ord” stemmer ikke overens med EU’s konkrete handlinger, mener Ali Abu Nimah, redaktør af netportalen Electronic Intifada. Han mener, at EU “belønner” Israel med samarbejdsaftaler, og henviser til flere aftaler, der for ganske nylig er indgået mellem EU, EU-lande og Israel.
Onsdag i sidste uge stemte EU-parlamentet ja til, at EU-kommissionen ratificerer en luftfartsaftale med Israel. Den giver israelske fly langt lettere adgang til EU-landenes lufthavne og luftrum, skriver nyhedsbureauet AFP. Aftalen blev vedtaget med stemmerne 437 for og 102 imod.
Et forslag om at udsætte ratificeringen i protest mod Israels annekteringsplaner blev afvist af 388 medlemmer, mens 278 støttede forslaget, noterer AFP. Clare Daly, irsk medlem af EU-parlamentet, udtalte bagefter, at EU-parlamentet har stemt for at “renvaske israelske forbrydelser”. “Skam jer”, skrev hun på Twitter.
ECCP, en europæisk koalition af organisationer og bevægelser til støtte for palæstinenserne, fordømmer også luftfartsaftalen.
“Medlemmer af EU-parlamentet havde mulighed for at vise apartheid-Israel, at EU optræder ansvarligt og konsekvent overfor krænkelser af international lov”, udtaler Fatin Al Tamimi fra ECCP. Hun er samtidig leder af den irsk-palæstinensiske solidaritetskampagne.
Fatin Al Tamimi tilføjer, at EU “desværre har valgt at fortsætte business as usual med Israel”.
LÅN OG HIGHTECHAFTALER
I mandags besluttede Den Europæiske Investeringsbank at give Israel et lån på 170 millioner dollars til at finansiere et israelsk afsaltningsanlæg.
Endelig har Sverige sat gang i et initiativ, der skal “opmuntre til at lave forretninger med Israels hightechindustri – en sektor, der er uløseligt knyttet til cyberwarfare- og overvågningsindustri, skriver Electronic Intifada.
“EU kritiserer i ord Israels anneksionsplaner, men belønner samtidig landet”, mener Ali Abu Nimah.
EU’s nye samarbejdsaftaler er underskrevet, samtidig med at det palæstinensiske selvstyre på Vestbredden er ved at lægge sidste hånd på et forslag til resolution, som skal behandles i FN’s Sikkerhedsråd. I disse dage vil 150 amerikanske kongresmedlemmer desuden udsende et åbent brev, hvor de erklærer deres modstand mod anneksionen, rapporterer TV-stationen Al Jazeera.
DANSK SAMRÅD
Den 19. juni havde Folketingets Udenrigsudvalg indkaldt udenrigsminister Jeppe Kofod (S) til samråd om den amerikanske præsidents “fredsplan” for Israel-Palæstina. Kofod blev her bedt om at forklare, hvad regeringen vil gøre for at forebygge eller afværge Israels plan om at annektere dele af Vestbredden.
På mødet udtalte Kofod, at han er modstander af annekteringen, og at han støtter en tostatsløsning. Men han afviste at handle overfor Israel i form af sanktioner og andre kontante midler, som kunne sætte en stopper for Israels planer.
– Der er grund til bekymring overfor en annektering. Den overtræder folkeretten. Den vil skade Israels omdømme i det internationale samfund, sagde Kofod.
Men Jeppe Kofod afviste på samrådet at stramme kursen overfor Israel i den nuværende situation.
– Vi vil skelne mellem det Israel, vi anerkender, og dé områder, Israel har besat eller annekteret, sagde Kofod.
Israel besatte i 1967 Vestbredden og Østjerusalem og har aldrig leveret områderne tilbage.
Ministeren tilføjede, at “regeringen står bag Israels ret til sikre grænser og ret til at eksistere”, og at den støtter bestræbelserne på at “få palæstinenserne i spil” i forhold til nye fredsforhandlinger.
KRIM OG VESTBREDDEN
Ifølge Christian Juhl fra Enhedslisten, der stillede spørgsmålene til ministeren, talte Kofod udenom.
– Jeg er enormt skuffet. I en situation, hvor alt ramler totalt, ønsker ministeren at sikre Israels sikkerhed, sagde han og tilføjede:
– Hvorfor lægger regeringen ikke op til mere konkrete skridt overfor Israel, så annekteringen bliver afværget? Jeg minder om, at EU var særdeles handlekraftig, da Rusland annekterede Krim, sagde Christian Juhl.
– Sanktionerne mod Rusland ramte i øvrigt dansk landbrug så hårdt, at det stadig ikke er kommet sig, tilføjede Christian Juhl.
Jeppe Kofod undlod at svare på, hvad forskellen på annekteringen af Vestbredden og Krim er.
– Alle annekteringer er imod folkeretten. Annekteringen af Krim var mod folkeretten. Annekteringen af Vestbredden er imod folkeretten. Forskellen er, at Vestbredden i forvejen var besat område. Det internationale samfund har fortsat været involveret i fredsprocessen – selv efter Israels annektering af Østjerusalem og Golanhøjderne, fordi de israelske regeringer har været forpligtet til en tostatsløsning, sagde ministeren.
Kilder: Arbejderen
To access this article, please go to the following website
