Udenrigsudvalget har kaldt udenrigsministeren i samråd om den amerikanske præsidents fredsplan for Israel og Palæstina. Samrådet er åbent for alle via Folketingets hjemmeside og finder sted fredag den 19. juni 2020 kl. 10.30 i vær. 1-133. (Bemærk ændret mødedag og tidspunkt)
Udvalget har bedt udenrigsministeren orientere om, hvad regeringen mener om den amerikanske præsidents fredsplan for Israel og Palæstina, herunder hvordan regeringen har reageret i forhold til fredsplanen.
Derudover har udvalget bedt udenrigsministeren orientere om, hvad regeringen vil gøre for at forebygge eller afværge den israelske premierminister, Benjamin Netanyahus, planer om at annektere dele af Vestbredden.
Samrådsspørgsmål Q er stillet efter ønske fra Christian Juhl (EL).
Pga. risikoen for coronasmitte er det desværre ikke muligt at overvære det åbne samråd som tilhører under selve mødet. Du har dog mulighed for at følge samrådet direkte og forskudt via tv-transmissionen på Folketingets hjemmeside: https://www.ft.dk/da/aktuelt/tv-fra-folketinget
Palestinian Media Center In Europe Palestinian Media Center In Europe