I skyggen af Corona-pandemien og med støtte fra Trump har Israel planlagt en stor annektering af Palæstina. Fra 1. juli 2020 vil Israel med magt overtage minimum 40% af det allerede besatte Palæstina. Det er et klart brud med Folkeretten og internationale konventioner.
Hvis annekteringen gennemføres, vil det være umuligt at opbygge en sammenhængende palæstinensisk stat. Israels annektering vil efterlade et hullet landkort af små tætbefolkede, palæstinensiske enklaver, der vil minde om bantustans under apartheid i Sydafrika. Konsekvenserne vil være fatale for palæstinensernes adgang til vand og mad, da Israel vil overtage den del af Vestbredden, der har vandressourcer, og hvor mere end 50% af fødevarer til Vestbredden dyrkes. Israel vil desuden øge sin militærmagt i området og de voldelige angreb på civile palæstinensere og deres hjem, som vil blive jævnet med jorden. Annekteringen er en fortsættelse af Israels mangeårige besættelse og etniske udrensning af palæstinensere.
Den manglende handling fra den danske regering er derfor under al kritik. Sammen med EU nøjes Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) med at sende en besked til Israel om at respektere Folkeretten. Kofod lever tydeligvis ikke op til sit ansvar over for internationale konventioner, når han dermed vælger at lukke øjnene for de voldelige angreb på Vestbredden, blot for at fortsætte sine økonomiske og politiske aftaler med Israel.
Det er ikke godt nok. Israel har aldrig rettet sig efter løftede pegefingre fra det internationale samfund. Der skal stærkere midler til. Der er brug for et akut, massivt pres fra det internationale samfund for at stoppe Israels og Trumps planer.
VI KRÆVER, at Danmark og EU ikke blot ser til, mens Israel og Trump bryder Folkeretten og fortsætter deres planer om en annektering med hidtil usete, alvorlige konsekvenser for palæstinensernes fremtid.
VI KRÆVER, at den danske regering indfører sanktioner mod Israel for at presse dem til at ophæve besættelsen og droppe deres planer om annekteringen af Palæstina.
Initiativet er ikke affilieret med noget politisk parti og er økonomisk uafhængigt.
Check Also
Rania og Suheil – kidnappet og afhørt I 12 timer
Af: Fathi El-Abed I går blev 2 af Palæstinas mest fremtrædende kulturpersoner kidnappet, bestjålet og …
Palestinian Media Center In Europe Palestinian Media Center In Europe